Kropssproget – få styr på de stærke signaler

Ord og billeder er den form for kommunikation, vi oftest taler om. Billederne gør det nemmere for os at huske et budskab, og ordene forklarer sammenhæng og betydning.

Men tit er det kropssproget, der sender de tydeligste og stærkeste signaler: Tænk på sidste gang, du overværede en præsentation eller deltog i en medarbejdersamtale. Hvad husker du af kroppens signaler?

Hvis du har været i Tivoli i København har du ganske givet passeret Pantomimeteatret og moret dig over, hvad der sker på scenen – og du har ikke været i tvivl om dansernes karakterer og handlingen. Også selv om det er uden ord og undertekster.

Kropssproget siger det hele.

Vi kan skrue et program sammen, hvor eksempelvis firmaets eller organisationens ledere får nogle værktøjer til bedre og mere bevidst kommunikation: Både på skrift og med kroppen.

Print Friendly, PDF & Email