Om ajour pressebureau

Bureauet er stiftet 1. december 1978 og har været aktiv med kommunikation, pr, journalistik og billeder lige siden. Det har været kendetegnende, at rigtig mange kunder har samarbejdet med ajour i 10 til 25 år.

Det kan kun lade sig gøre, fordi den røde tråd er alsidighed, fleksibilitet, kvalitet og troværdighed. Ofte med et humoristisk glimt i øjet. At arbejde strategisk, analytisk og visionært prioriteres højt, ligesom den journalistiske nysgerrighed parret med sund fornuft også er fortrinlige hjælpemidler, når essensen/budskabet skal findes i en sag.

Et vigtigt element er, at tingene skal gøres på en enkel og logisk måde – det er sjældent nødvendigt med masser af møder, forkromede løsninger med tonsvis af PowerPoint-slides og kontrolsystemer.

Erling Madsen – kommunikationens svar på blæksprutten. (Foto: Steen Wrem).

Erling Madsen har siden 1972 arbejdet med kommunikation og journalistik i tekst, ord og billeder og har derfor praktisk erfaring med alle pr-discipliner og et særdeles godt kendskab til mediernes arbejdsmetoder. Og han kan træde ind og bestyre den kommunikation, der er brug for eller være den forlængede arm, som supplerer informationsafdelingen. Erfaringen betyder en enorm horisont og et stort netværk.

Blandt områderne, hvor vi har særlig ekspertise kan nævnes: Energi, miljø, telefoni, vinterbadning, forbrugerelektronik, livsstil, teknologi, lys, sundhedsvæsenet/healthcareområdet, dagligvarer, kultur, byggesektoren, medier og pressejura, ophavsret, mad & vin samt sport og idræt – men i øvrigt er det vigtigste at gå til en opgave med åbent sind og lytte til kunderne. Vi har siden 1980 arbejdet nordisk og internationalt, så vi kan også hjælpe over kulturforskellene på tværs af landegrænser.

Et gennemgående træk er, at vi er gode til at samarbejde: Både med andre eksperter, der supplerer vores egen viden og erfaring, og med andre leverandører til vore kunder eller forskellige afdelinger hos kunderne.

Vi leverer ikke hyldevarer, men tager hver gang udgangspunkt i kundens verden og behov, og så skræddersyer vi den rigtige løsning. Du skal ikke betale til en stor »fabrik«, men kun for det du har brug for. Eller sagt med andre ord: Du kan købe én eller flere brikker til puslespillet eller få lagt hele puslespillet.

På kundelisten gennem årene har vi bl.a.: Philips, FrederiksborgCentret, Alfa Laval, TP Vision, Gibson Innovations, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, sportsfaciliteter.dk, Rockwool koncernen, CES/Consumer Technology Association, Odense Zoo, Forum København, Branchen ForbrugerElektronik, Sat-Com, Hvidt og Frit, elretur, NESA, Sjællandske Kraftværker, DGI, Rådet for Større Badesikkerhed, Sundhedsministeriet, DR, Politiken og Dansk Tennisforbund.

Print Friendly, PDF & Email