Redaktion – vi har en sikker hånd
Er dit behov en person, som med sikker hånd skal stå for redaktionen, så kvaliteten er i top samtidig med at tidsplan og budget overholdes, er ajour pressebureau også en god partner.
Opgavens omfang kan spænde fra en beskeden brochure over et personaleblad/magasin/avis og en årsberetning til en bog. Igen betyder vores fleksibilitet, at du kan købe en del af opgaven, hvis din egen organisation eller andre samarbejdspartnere også skal bidrage, eller vælge at lade os stå for det hele. Så skal du »kun« bruge tid på at medvirke til en aftale om indholdet og godkende de færdige sider.
ajour samarbejder med grafikere, illustratorer og trykkerier, så kreativitet og kvalitet naturligvis er i top.
Kriseberedskab og krisestyring
Krisestyring og det forebyggende arbejde med kriseberedskab og bestræbelser på at kortlægge mulige risici er noget, mange kommunikationsfolk har læst om og set beskrevet i lærebøger.
Erling Madsen har gennem årene samlet meget stor praktisk erfaring med at forebygge og styre kriser.
Erfaringen er, at ganske mange virksomheder og organisationer undlader at vurdere, hvor noget kan gå galt – og derfor står de uforberedte, den dag det går galt. Og der kan være mange interessenter med forskellige dagsordener: Pressen, forbrugerne og myndigheder – ligesom medarbejdere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere typisk skal orienteres.
Med internettet, Facebook og Twitter er der kommet yderligere en facet med; en facet, der gør det muligt at sprede (usande) oplysninger om en virksomhed uden at den kan kontrollere/korrigere – og disse informationer ligger i noget nær evighed på nettet, så selv mange år efter kan virksomheden komme ud for at skulle forholde sig til useriøs kritik!
Det stiller helt nye krav til virksomheder/organisationer. Der er derfor mere end nogensinde brug for at have gjort hjemmearbejdet i tide. Det stiller ikke blot krav til kommunikationen, men til hele organisationens måde at arbejde på.
KommunikationsTjek
Knopskydning er givet den mest anvendte metode når kommunikationskanaler implementeres. Og det bliver ikke nemmere af, at ansvaret kan være placeret i forskellige afdelinger: HR, Kommunikation, Marketing, IT som de typiske.
Risikoen er at der mangler sammenhæng og synergi i dét, der foregår. Der kan være elementer, som ikke udnyttes og væsentlige detaljer kan nemt overses, ligesom det teknologiske udvikling hele tiden bringer nye muligheder frem.
Er der en logisk sammenhæng mellem organisationens vision/mission og kommunikationen? Er sammenhængen tjekket for nylig?
Når vi taler om branding og intern/ekstern kommunikation, så er det vigtigt at se det hele i helikopterperspektiv – og hér er det en fordel at lade nogle komme ude fra med nye øjne. Derfor tilbyder vi at give virksomheden eller organisationen et KommunikationsTjek, der giver anvisning på hvor der kan sættes ind. Så kan I i ro og mag finde ud af, hvor der skal følges op, hvor I selv vil gøre det og hvor vi skal give en hånd med.
Vi nøjes ikke med at kigge på hjemmeside, pressemeddelelser og andre skriftlige former for kommunikation: Vi ser også på den fysiske indretning af receptionen, om faciliteterne i telefonisystemet udnyttes optimalt, om kundeservice/hotline fungerer.
Det er vigtigt, at der er en sammenhæng i budskaberne og at alle platformes styrker udnyttes. Vores erfaring er, at knopskydning og daglig travlhed gør, at i mange firmaer og organisationer halter den konsekvente kommunikation.
Vi tilbyder KommunikationsTjek i 3 grundpakker til fast pris – med mulighed for udvidelser. Et KommunikationsTjek giver et overskueligt billede af hvordan jeres kommunikation er i dag og hvor den kan flytte sig i morgen. I får nogle ideer til, hvor og hvordan der kan forbedres. Kort sagt: Hvordan kommunikationen kan være med til at binde tanker, visioner, forcer og handlinger sammen.
Vi kan også skrue et underholdende og informativt temaprogram sammen, hvor eksempelvis resultaterne af et KommunikationsTjek præsenteres og der gives oplæg til, hvordan virksomheden i fremtiden vil arbejde med kommunikationen.