Massens Mening
Der mangler noget i de fleste bestyrelser: Kom ud af osteklokken!
Kommentar af Erling Madsen · Tegning Jens Hage
Vanetænkning fører sjældent til noget godt. Tag et kig på sammensætningen af bestyrelserne: Det er typisk en lille håndfuld ekspertiser, der går igen fra bestyrelse til bestyrelse.
De er absolut nyttige og nødvendige – men der mangler noget: Erfaring med kommunikation. Når en bestyrelse træffer en strategisk beslutning, bør kommunikationen være tænkt ind fra starten.
Verden flytter sig hurtigere end nogensinde
En spøjs ting er, at »kommunikation« tit er noget, mange ledere tro de mestrer, fordi de har skrevet mange opgaver og holdt mange taler og indlæg. At kunne tale og skrive dansk er jo ikke det samme som at kunne kommunikere!
Men se på, hvordan verden flytter sig hurtigere end nogensinde – og hvordan der hele tiden sker ændringer internt og eksternt i organisationer. Ændringer, som alle kræver hurtig, målrettet og klar kommunikation.
Der kommer også hele tiden krav til virksomheder om at dokumentere, hvad de gør; eksempelvis CSR, GDPR, produktsikkerhed, rapportering til myndigheder og FN’s Verdensmål. Sociale medier åbner en ladeport for angreb – berettigede eller ej – på virksomheder, så der er også brug for at have styr på kriseberedskabet inden det skal bruges.
Samtidig lever vi i en verden, hvor vi bombarderes med informationer: World Trade Centre, krig i Ukraine, vejrkatastrofer i Pakistan; alt får vi ind live på et splitsekund. Plus alt dét, vi får på mail og via SoMe-opslag.
Aldrig har der været mere brug for præcis kommunikation.
Den ekstra sidegevinst
Derfor er der mere end nogensinde behov for bestyrelsesmedlemmer med erfaring i kommunikation. Og der er også mere end nogensinde behov for kommunikationsfolk i organisationerne.
Der er en ekstra sidegevinst: Ofte står kommunikationschefen alene som eksperten. Der er ikke andre at sparre fagligt kvalificeret med i organisationen. Hér er det min erfaring som bestyrelsesmedlem med viden om kommunikation, at den faglige dialog med kommunikationschefen virkelig kan løfte niveauet. Naturligvis med respekt for, at et bestyrelsesmedlem ikke skal arbejde operativt i organisationen.
Sæt ind på goodwill-kontoen
Med tidens hurtige kommunikation – hvor nogle fejlagtigt tror at ytringsfrihed er det samme som ytringspligt – er vejen til kritik og sure opstød kun et splitsekund fra hjernen til tasterne. Desværre.
Men det betyder så også, at en organisation hele tiden skal have fokus på via proaktiv, systematisk kommunikation at sætte ind på goodwill-kontoen til den dag, kritikken kommer; uanset om den er berettiget eller ej.
Det handler derfor også om at bruge kommunikation aktivt som et stærkt og vægtigt værktøj både i bestyrelsen og i ledelsen.
Det vigtige punkt på dagsordenen
En oplagt risiko er, at når en gruppe mennesker mødes i en projektgruppe, en ledergruppe eller en bestyrelse, så bliver det en snak i en osteklokke: Deltagerne går fra mødet ved vished om, at »nu er alle godt oplyste« – men de glemmer alle de medarbejdere, kunder og andre interessenter, som ikke var med i osteklokken.
Derfor er min anbefaling, at alle møder har et dagsordenspunkt før Eventuelt: Kommunikation.
Med underspørgsmålene: Hvad skal kommunikeres fra dette møde? Til hvem? Hvornår? I hvilken form?
Det sikrer, at de, der bliver berørt af beslutningerne, også får den rigtige besked på den rigtige måde.
Men der er også en ikke uvæsentlig sidegevinst: Mødedeltagerne forlader mødet med enighed om, hvad der var de væsentligste ting på mødet.
Det er derfor uhyggeligt at se, hvor lidt kommunikation prioriteres og hvor få med min særdeles brede erfaring med kommunikation fra virkeligheden, der sidder i bestyrelser. Men jeg kan da godt overtales …
Har jeg ret i, at kommunikation er underprioriteret i danske bestyrelser? Er svaret ja, så hvorfor? Og hvor længe endnu?